Uddeler i Dagli’ Brugsen, Lars Pedersen, siger, at kunderne har taget det godt til sig, og at de er glade for ikke at skulle køre så langt for at ordne pakkepost. Det skriver Dagbladet Ringkøbing Skjern.
Dagli' Brugsen fik besøg af PostDanmark i september, og der blev beslutningen truffet om at indføre ekspedering af post i butikken.
Formand for borgerforeningen Mogens Damgaard udtrykker også glæde for initiativet, og han udtaler, at PostDanmark nok er tvunget til at øge postekspeditionerne, da nethandlen er stigende.